Børn leger hverdagen frem med BRIO komfur

For mange børn er de voksnes verden et fortryllet og gådefuldt sted. De ved, at den verden, som deres forældre bebor, er en verden de selv skal træde ind i en dag, men det er samtidig en kompliceret verden fyldt med regler og ritualer, som de ikke helt forstå. For mange børn bliver leg således en måde, hvorpå de kan leve sig ind i de voksnes verden og gradvist forberede sig på den dag, de selv skal indtræde i selvsamme mærkelige univers. Det kan virke uoverskueligt og måske en anelse skræmmende for små børn, og derfor kan leg bruges til at gøre den verden mere velkendt og ufarlig. En helt dagligdags ting som at lave mad er derfor en yndet leg for mange små børn. De har set mor eller far stå hver dag i køkkenet, og det er forholdsvis overskueligt for de små at efterligne dette. BRIO komfuret er et af de klassiske stykker legetøj, som børn helt ned til 3 år kan bruge til at lege sig ind i voksenlivet.

boern-der-laver-mad

BRIO komfur og vask – en tryg leg

Når helt små børn skal lege, har de brug for legetøj, der er simpelt i sin udformning, uden farlige smådele, som de kan komme til at sluge, ting der er robuste, så de ikke kommer til at ødelægge dem, og uden skarpe hjørner eller kanter, som de kan slå eller skære sig på. For at legetøjet samtidig kan stimulere deres sanser og ikke stille sig i vejen for deres egen fantasi og indlevelse, skal legetøjsredskaberne være genkendelige og nemme at håndtere, deres funktion skal være ligetil og der skal ikke være for mange detaljer, der kan forvirre barnet. Når det drejer sig om at lege voksen gennem gentagelse af simple voksenritualer, er køkkenlegetøj som BRIOs komfur med vask et godt eksempel på et funktionelt stykke legetøj. Det er legetøj, som blot består af en ovn, et par kogeplader og en håndvask med vandhane – alt sammen ting, som børnene kender i forvejen fra det rigtige køkken i deres eget hjem.

Genkendelig leg med BRIO komfur

Det praktiske ved at lege køkken er, at det for barnet er et yderst genkendeligt miljø og derfor trygt, og samtidig er der tilstrækkeligt med funktioner til at barnet kan være underholdt, hvis det leger alene, og give plads til at to børn kan lege sammen. De fleste børn elsker at lege far, mor og børn med hinanden, og her kan legekøkkenet nemt blive en del af legen, når børnene øver sig på deres kommende liv som voksne. Komfuret kan bruges til at lave mad, præcis som de voksne gør morgen og aften i barnets nærvær, og vasken der hører til lærer børnene om renlighed og at rydde op efter sig selv. Man skal heller ikke undervurdere, hvor meget tryghed der er associeret med måltiderne. Derfor kan køkkenleg med BRIO komfuret i nogle tilfælde også have en beroligende indflydelse på et barn, der ellers er ked af det eller bange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *