Oprindelse
Den australske terrier stammer naturligvis fra Australien. I midten af forrige århundrede kom
dermange engelske immigranter til Australien som farmere og de fandt efterhånden ud af, at de havde brug for en lille vaks hund, som skulle kunne jage alskens former for kryb, slanger, mus, rotter og lignende såvel indedørs som udendørs. Samtidig skulle den være en god legekammerat for børnene - kunne fungere som vagthund ved fåreflokkene, hvor den skulle advare, hvis der kom rovdyr og i det hele taget være som et aktivt medlem af familien. Ved at krydse flere terrierlignende små hunde, endte man til sidst med en lille stridpelset fyr, der var frygtløs, jagede- og aflivede småvildt, holdt vagt, var legesyg osv. Den var forsynet med en formidabel hørelse, så der skulle ikke meget knitren til i krattet, før den gav hals og undersøgte sagen. Som næsten alle andre hunderacer, var den primært fremavlet til arbejdshund med et helt specifikt arbejdsområde for øje og den blev efterhånden helt uundværlig for farmerne, hos hvem den befandt sig lige godt udendørs i arbejde som afslappet indendørs i møblerne. Den var ekspert i at aflive slanger, idet den havde, og fortsat har, en lynhurtig reaktionsevne, hvorfor den altid formåede at få fat i slangens hovedende og med en par kraftige rusk var slangen faren heden, men den gik i øvrigt løs på alle former for småvildt.
Senere kom racen til England, hvorfra den i midten af 1950erne kom til Danmark.
Den dag i dag anvendes den som arbejdshund hos farmerne i Australien og til dels også på New Zeeland.
Racen i Danmark
I 1953 blev aussien indført her til landet af komtesse Lise Moltke, der under et ferieophold hos den engelske hertug af Glouchester, stiftede bekendtskab med den lille kække hund. Han havde hjembragt en del aussier fra et flerårigt ophold i Australien. Under opholdet var hun i begyndelsen ikke særligt begejstret for racen - nogle underlige små stridhåret fyre, men efterhånden faldt hun for deres charme. De var meget livlige og med fuld fart på udendørs fór de ned og op ad kaninhullerne og var utrættelige jægere. På et tidspunkt blev en af de små hunde væk og selv om man ledte og ledte i timevis, fandt man ham ikke, men så var det, at Lise Moltke hørte en klynken ved et kaninhul, hvor man straks gravede ned - temmelig dybt, henved 2 meter, hvor den lille jæger sad fastklemt under en rod fra et egetræ. Hertugen blev så glad ved fundet, at han forærede Lise Moltke aussien, der da var omtrent et år gammel. Efter hjemkomsten fulgte flere importer og således blev grundstammen lagt til aussierne i Danmark under kennel TREFFI v/ Lise Moltke. Racen blev efterhånden temmelig populær og det er der ikke noget at sige til, idet den er meget charmerende med sin kraftige stride pels, små levende øjne, skæggede hoved, det pelsrige "forklæde" og ikke mindst dens topknot, der er en noget blødere pelsbesætning øverst på skallen. På daværende tidspunkt besad den fortsat en temmelig stærk jagtlyst og der var da også flere jægere, der brugte hunden som reel jagthund da den pga. dens størrelse bl.a. let kunne gå i en rævegrav og genne ræven ud og modet fejlede ikke noget, den var frygtløs, nærmest dumdristig i den retning
Anvendelse nu til dags.
Her til lands udnyttede man ikke til fulde de evner, den var forsynet med fra tidernes morgen og efterhånden gik noget af det skarpe temperament af den, men den er dog stadig en lille rask fyr, der er med på hvad som helst. Her i huset dyrker vi agility til stor fornøjelse for såvel hunde som mennesker – lydighedstræning bliver det også til og den er rent faktisk forbavsende god til at høre efter og udføre forskellige øvelser, når der bliver givet kommando herom. Man skal bemærke sig, at det er en terrier og som sådan er den en selvstændig hund, der sagtens kan finde på narrestreger uden at blive opfordret dertil. At vi mennesker så ikke altid er enig med hunden i, hvad der er sjovt, er en anden sag. Det med det selvstændige kan nogen gange fortolkes hen i retning af stædighed, hvor f.eks. hørelsen er pist borte, når der bliver kaldt. Den skal lige være færdig med det, den nu er i gang med, men denne adfærd kan være en charme i sig selv - et af racens karakteristiske særpræg, kan man sige. Nogle aussier har fortsat jagtinstinktet i behold, bl.a. en af husets tæver, Emma, der mener sig i stand til at kunne lugte, hvor der gik en hare sidste år! Hver gang optager den forfølgelsen og det er virkelig en fornøjelse at se, hvorledes den tager fært og så afsted der ud af. De 3 andre aussier kigger forundret på Emma i disse situationer og de snuser da også her og der for lige som at være solidarisk, men det er tydeligt at se på deres ansigtsudtryk, at de tænker "vor herre bevares", hvorpå de går deres egne veje.
Aussien kan lide at få opgaver - at arbejde - og det gør, at den er god til f.eks. agility. Dels er den i stand til at springe meget højt og dels elsker den at løbe og er generelt hurtig i sine bevægelser.
Alt i alt en kæk og noget fræk lille familiehund, der er til såvel udendørs aktiviteter af alskens slags som til indendørs hygge i sofaen. Den er fortsat en god vagthund, der nok skal sige til, hvis der er fare på færde.
Husets hunde bor sammen med 6 katte - nogen gange flere - klik HER og se!
Litteratur
Der findes ikke meget dansk litteratur om den australske terrier. En bog alle bør læse, er bogen AUSTRALSK TERRIER, skrevet af Betty Bryde. Den udkom i 1977 på Clausens Forlag, og er ikke længere i handelen, men kan lånes på de fleste biblioteker. Betty Bryde har opdrættet australsk terrier i en menneskealder, men stoppede i starten af 1990erne. I bogen beskrives aussien detaljeret på alle måder, og stort set er hunden i dag, som den så levende beskrives i bogen.
Endvidere findes der en noget kortere beskrivelse i TERRIERBOGEN af Esther Kofoed. Også denne må man hente på biblioteket.
Hvalperegistreringer
Der bliver ikke født særligt mange hvalpe på årsbasis, hvilket bl.a. hænger sammen med, at den ikke på nogen måde er en modehund, men det skal man ikke være ked af. Fordelen er så den, at der ikke er nogen, der for vindings skyld - ja, med rene ord, avler på "ravl og krat" uden hensyntagen til avlslinier og indavlsproblematikken og de risici, der er forbundet hermed m.h.t. arvelige fysiske- og mentale skavanker.
Den fås i farverne blue and tan (sort over ryggen), ensfarvet rød eller sandfarve.
