En sørgelig historie
Vi importerede "Pepper", en flot klassisk rødtabby han for at få nyt blod. Hans forældre havde jeg selv udvalgt efter deres stamtavler – en mor fra Tjekkiet og en far fra Østrig. Jeg kender moderen og har set en del katte fra hendes tidligere kuld med en anden hankat – de er bare flotte og har et vidunderligt temperament.
DESVÆRRE måtte "Pepper" aflives 17 måneder gammel pga. udtalt dobbeltsidig hofteledsdysplasi og knæluksation. Røntgenbilledet viste med al tydelighed, at det var en medfødt lidelse, f.eks. var hofteskålene helt affladede. "Pepper" blev heldigvis kun far til ét kuld, som selvfølgelig fik påtegnet "må ikke bruges til avl".
Det kunne ikke være hans mor (hun er for en sikkerheds skyld blevet røntgenfotograferet senere, og alt var i skønneste orden), så det måtte være hans far, Udini von Eumeswil. Hans opdrætter/ejer, familien Zabransky fra Wien oplyste på forespørgsel, at der da var flere af deres katte, der led af hofteledsdysplasi/knæluksation, og at det bare kunne opereres!
Magen til useriøs opdrætter skal man vist lede længe efter – køb aldrig en kat/brug aldrig en kat i avl med stamnavnet von Eumeswil!
Pepper