Vælg det rigtige domænenavn

Du står måske og vil lave en hjemmeside. Ud overvejelser omkring hvor du vil hoste hjemmesiden, skal du også overveje dit domænenavn. Det er det navn din hjemmeside får, og det, der kommer til at stå efter @ i din e-mail adresse. Derfor skal du tænke nøje over hvilket navn du vil have og hvad det skal signalere; dit valg kan afgøre alt fra hvor stor en troværdighed dine kunder vil få til dig, til hvor højt din hjemmeside vil rangere på internettets søgemaskiner. Hvis du vælger det rette navn, kan navnet i sig selv styrke din troværdighed, men derudover vil dine kunder få en større tillid til dig, hvis du – med dit domænenavn – har en e-mail adresse, hvor dit firma-/domænenavn indgår efter @. Der findes forskellige hjemmesider, hvor du kan få råd og vejledning til at vælge det rette navn, med og uden omkostninger.

Valget afhænger også af hvilken type hjemmeside du skal oprette. Er det eksempelvis en hjemmeside med din families stamtræ og familiehistorier, kan det være en god ide at vælge familienavnet eller andet, der føles kendetegnende for familien. Er det en ‘tema-hjemmeside’ om din hobby som andre også kan få glæde af, skal dit navn afspejle det. Endnu vigtigere er valget, hvis din hjemmeside skal bruges til dit firma enten til markedsføring eller til salg af produkter.

Når du har en ide om dit domænenavn – så slå til!

Selvom der i teorien er et uendeligt antal navne at vælge mellem, især hvis man har fantasien til at finde på nye ord (de fleste søgemaskiner er eksempelvis ikke ord du vil finde i ordbogen).

Desværre er de fleste navne i virkelighedens verden allerede optaget fordi der netop er så mange der har fået etableret en eller flere hjemmesider. På langt de fleste hjemmesider for webhosting kan du søge på det domænenavn du ønsker og se om de er ledige. Hvis du set at navnet er ledigt, er det bedre at købe retten til navnet med det samme, også selvom du måske er i tvivl om det er det rigtige navn – det er måske optaget næste gang du tjekker.

Står du i den uheldige situation at du har fundet ud af hvad din hjemmeside skal hedde, men at domænenavnet er optaget, behøver du ikke miste håbet; mange køber dem uden at gøre brug af det, og er villige til enten at sælge dem (måske for en højere pris), eller endda give det væk gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *